Find en lærer

Tryk for stor udgave

Nyheder/Kurser

Videnskabelig undersøgelse af Alexanderteknik i British Medical Journal. Pressemeddelelse fra STAT (100 KB). Eller søg efter ATEAM på bmj.com.

Hiv op og ned for at scrolle indholdet.

Alexanderteknik


Hvad er Alexanderteknik?
Alexanderteknik er en praktisk undervisningsmetode udviklet af F.M.Alexander ( 1869 - 1955). Den er baseret på princippet om, at vi hver især fungerer som en helhed, og den har til formål gradvist at genoprette menneskets funktion som en helhed, når denne helhed er blevet forstyrret. Derved kan den måde vi bruger/bevæger os på i alle daglige aktiviteter forbedres.
Mange har opbygget skadelige vaner, som med tiden kan medføre ubehagelige symptomer (f. eks. smerter i ryg, nakke, lænd, hoved m.m.) De skadelige vaner kan være opstået af uhensigtsmæssig spændinger, bevægelser og/eller kollaps (sammenfald). Når de vaner/uvaner bliver gentaget og gentaget foregår det på det ubevidste plan.
En del af oplæringen i Alexanderteknikken er at blive bevidstgjort om, hvad vi gør forkert og hvordan vi kan ændre det. Teknikken kan læres af alle fra 6 år og opefter, og den kan hjælpe på lige så mange måder, som der er mennesker.
Den tilbyder ikke behandling, men gennem undervisning får man forandret sine uhensigtsmæssige vaner, der skader en, til gode vaner, som gavner. Den terapeutiske effekt af teknikken er betydelig.

Hvem henvender Alexanderteknik sig til ?
Mange mennesker kommer til Alexanderteknik fordi de har fysiske problemer: smerter i ryggen, i knæene, hofterne, har hovedpine, har stemmeproblemer eller vejrtrækningsproblemer for blot at nævne nogle. Andre igen fordi de er interesserede og gerne vil udvikle sig personligt og evt. forebygge skader.

Teknikken anvendes desuden af mange udøvende kunstnere, både som et redskab til at fungere fysisk optimalt og fintfølende, og som forebyggelse af evt. overanstrengelser i bevæge- apparatet. Der undervises i dag på mange af musik- konservatorierne, på teaterskoler og moderne danseuddan- nelse.

Alexanderteknikken er således en undervisning, som henvender sig til alle, der ønsker at udnytte deres potentiale både i deres erhverv og deres hverdag.

Hvordan foregår en lektion i Alexanderteknik?
Læreren formidler en bedre brug primært med sine hænder understøttet af verbal instruktion. Læreren guider eleven til hensigtsmæssig/bedre brug i siddende stilling, under bevægelse samt i hvileposition på en briks. Eleven har sit almindelige tøj på. Undervisningen gives i individuelle lektioner af 30 - 45 min.. Et intensivt forløb med 2-3 lektioner om ugen giver det største udbytte.

Hvordan starter jeg?
Hvis du eller din virksomhed er interesseret i at vide mere om Alexanderteknik kan du/i kontakte en af nedenstående lærere for at få Alexanderteknik lektioner, få arrangeret et foredrag eller en introducerende workshop.

Hiv op og ned for at scrolle indholdet.
For medlemmer

Medlemmer

Kontakt DFLAT: Formand Birgitte Ohsten, Struenseegade 29, 4. th., 2200 København N, info@dflat.dk - telefon: 70 25 50 70 - giro: 355-0753